SÆSON 2025-26: SARAH BOBERG FORAN KAMERAET MED PARAPLY
Som bekendt har hver sæson på Hesten sin egen visuelle rekvisit. I den kommende sæson 2025-26 er der tale om en paraply, og i den anledning er Sarah Boberg en af dem, vi har lokket til at lege Mary Poppins foran mesterfotograf Robin Skjoldborgs kamera.
Frk. Sarah er nemlig tilbage på vores scene sammen med Anette Støvelbæk i Maria Vinterbergs iscenesættelse, når vi genoptager vores evige absurde passion for dramatiker Line Knutzons forfatterskab:
LINE – ALTSÅ KNUTZON
Et forfatterskab udsat for grundig granskning
14. feb – 28. mar 2026
Her og nu skal vi ikke røbe mere om den konkrete forestilling, men man kan da altid gå rundt og håbe på, at der er ”nyt fra festudvalget”. Spørger man os, så lyder det i hvert fald som en oplevelse, man nødig vil gå glip af. Indtil videre er der fortsat ledige billetter her: