SÆSON 2025-26: ANETTE STØVELBÆK HOLDER PARAPLYEN HØJT
Inden vi slipper tøjlerne for en stund og lader sommerferien bestemme farten, vil vi da ikke undlade at tage forskud på de uforbeholdne glæder, der venter på den anden side.
I sæson 2025-26 har vi jo været så heldige at få en udsøgt liga af skuespillere til at holde paraplyen højt hævet over Hesten, og Anette Støvelbæk er en af dem.
Som nogle vil vide, læste fru Støvelbæk for nylig Line Knutzon i uddrag sammen med Sarah Boberg under GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET. Læsningen var en slags indledning til vores fremtidige undersøgelse af hele Line Knutzons forfatterskab i forestillingen:
LINE – ALTSÅ KNUTZON
Et forfatterskab udsat for grundig granskning
14. feb – 28. mar 2026
Det er vores egen teaterchef Maria Vinterberg, der instruerer dette sceniske livtag med det knutzonske univers og ordforråd. Marianne Nilsson scenograferer.