SÆSON 2024-25 ER I SALG: VITA – ALTSÅ ANDERSEN

 In For-omtaler

Hvis nogen skulle være i tvivl, så er det jo i dag – lige NU faktisk – at alle kan sikre sig billetter til teatersæsonen 2024-25 via Teaterbilletter.dk

I dagens anledning glæder vi os som forårskåde føl til endelig at løfte sløret for sæsonens andet hestespil. Vi er og bliver jo optagede af litteraturens vej til scenen, og i 2025 omfavner vi atter et forfatterskab af den enestående slags:

VITA – ALTSÅ ANDERSEN
En scenisk undersøgelse af et fandenivoldsk forfatterskab
15. feb – 29. mar 2025
40-260 kr. på teaterbilletter.dk / billet@sortehest.com

Teatret ved Sorte Hest genoptager sin glødende kærlighedsaffære med litteraturen og kaster sig nu i armene på den ikoniske danske forfatter Vita Andersen.

Det danske sprog fik et nyt ord, da Vita Andersen brød lydmuren med debutdigtsamlingen Tryghedsnarkomaner i 1977. Året efter var det novellesamlingen Hold kæft og vær smuk, der blev revet ned fra alle hylder, og lige siden har hendes banebrydende knækprosa givet genlyd i tiden på tværs af generationer.

Forestillingen VITA – ALTSÅ ANDERSEN sætter brudstykker af forfatterskabet under lup. Sarah Boberg m.fl. mødes i en nysgerrig scenisk undersøgelse af det fandenivoldske tekstunivers, hvor kønspolitisk oprørstrang og nedarvet smerte går hånd i hånd med sorthumoristisk selvironi.

Medvirkende: Sarah Boberg m.fl.
Manuskript: Tekster Af Vita Andersen
Iscenesættelse: Maria Vinterberg
Scenografi: Marianne Nilsson
Skræddersal: Mikael Jensen

OBS! Køb billetter nu og inden 31. maj på Teaterbilletter.dk og bliv gratis medlem af fordelsklubben Mit Teater:

 

KØB BILLETTER TIL VITA – ALTSÅ ANDERSEN HER

 

 

 

Søg

SHAKEPEARE'S GHOST by London Toast TheatreTIT ER JEG GLAD. På billedet: Kirsten Olesen. Fotograf: Robin Skjoldborg