ANNE MIDDELBOE CHRISTENSEN: “STÆRK SORGFORESTILLING”

 In Ikke kategoriseret

Dagbladet Informations teaterredaktør, Anne Middelboe Christensen, har set 200 forestillinger i 2023. Som om det ikke var en bedrift i sig selv, har hun udvalgt de 15 bedste. Heriblandt vores ALTING ER NOGET 2.0, som hun kalder en ”Stærk sorgforestilling”. Efterfulgt af:

”Sorgen blev sat fri. Sorgen som urkraft, og sorgen som overlevelse. I Maria Vinterbergs teaterfortolkning af Naja Marie Aidts digte blev sorgen undersøgt, som var den et fænomen i et laboratorium. Skuespillerne Anette Støvelbæk og Sarah Boberg gik hvidklædte rundt og studerede sorgens ord med eksakt og nænsom udtale af smerteordene, mens de blev krammet musikalsk af en kontrabas. De trak vejret i et fælles åndedrag – på vej mod en dødsaccept, der lå så frygtelig langt ude i horisonten, hvor lyset var gult af sorg. Savnets afmagt var absolut: »Jeg ville gå til verdens ende for dig. Men det var ikke langt nok.« ”

Vi er rimelig mundlamme efter den salut. Men vi takker fra hele det bankende hestehjerte!

LÆS HELE ARTIKLEN HER

Søg

INDEN VI DØR SYNGER VI EN SANG. Fra v: Maria Stenz, Camilla Bendix, Peter Oliver Hansen, Olivier Antunes. Foto: Robin Skjoldborg