OLE HASLUNDS KUNSTLEGAT TIL SARAH BOBERG
By
In Nomineringer
OLE HASLUNDS KUNSTLEGAT TIL SARAH BOBERG2023-12-082024-03-22https://www.sortehest.com/wp-content/uploads/2020/10/sh-test-logo2-ny.pngTeatret ved Sorte Hesthttps://www.sortehest.com/wp-content/uploads/2022/11/sarah_boberg_149_low.jpg200px200px
Skuespillerinder som Sarah Boberg hænger ikke på træerne. Det er vi mange, der har bidt mærke i – nu også bestyrelsen for Ole Haslunds Kunstnerfond, som i går hædrede hende med et fornemt legat for sit unikke bidrag til kunstscenen herhjemme.
Wow, siger vi bare, og kæmpe tillykke med legatet, kære Sarah. Alle Arbejdshestene klapper taktfast ad den velfortjente hyldest, som vi erklærer os rørende enige i! Vi bringer her motiveringsteksten i sin fulde længde:
”Få kan som Sarah Boberg tømme sit blik for håb, for urealistiske drømme, for al livets saftende krølfedt og skære sig ind i den kulsorte sjælsnat, dér hvor de formildende omstændigheder kun er en fjern anelse, man næsten havde glemt eksisterede. Og hvor man skal have en dramatiker som Lars Norén i ryggen for at finde vej.
Det har hun haft flere gange, først i den skelsættende maratonforestilling Personkreds 3 (Edison, 1998), hvor hun med en bevægende gadesødme midt i alle grovhederne formede junkien Stisse, og siden i Sandhed og Konsekvens (Teatret ved Sorte Hest 2021/2023), hvor hendes diskret alkoholiserede Elisabeth ekvilibristisk detonerede de mange uudtalte sandheder ved den klaustrofobiske middelklasse-parmiddag.
I Sarah Bobergs tolkning forvandlede disse norénske kvinder illusionsløsheden til ætsende scenisk poesi, og det er den samme evne til at lyse mørket op indefra, som hun – efterhånden som hun er modnet som skuespiller – ofte har givet eksempel på, fx som Winnie i den ikoniske Beckett-monolog Glade dage (2014) og i Naja Marie Aidt-forestillingen Alting er noget 2.0 (2023), hvor døden og tabet var omdrejningspunktet for en taknemmelig hyldest til livet. Begge spillede på Sorte Hest, der også lagde scene til hendes og Ellen Hillingsøs næsten lektorale undersøgelse af Simone de Beauvoirs filosofisk-feministiske forfatterskab i Beauvoir (2022).
Sarah Boberg har i det hele taget siden uddannelsen som skuespiller fra Lee Strasberg Theatre Institute og The William Esper Studio 1988-1992 i New York nysgerrigt bevæget sig rundt i det meste af dansk teater med en imponerende appetit på genrer og tekster – og menneskeskæbner. Hun havde længe ligesindede på Kaleidoskop, Teater Grob og Husets Teater, hvor hun bl.a. som den forsømte kæreste i Alle hans gerninger var et uforglemmeligt smertepunkt; hun gik i tværæstetisk laboratorium som fortæller i Hotel Pro Formas urovækkende smukke Theremin (2004); og hun tappede lystigt fra sin humoristiske åre i flere forestillinger på Nørrebro Teater og som en skøn Magdelone i Holbergs Henrik og Pernille på Grønnegårds Teatret (2011).
Bedst er Sarah Boberg i de komplicerede kvindeportrætter, der udfordrer den tilsyneladende rolige, nøgterne overflade, som det sås i dobbeltrollen som husholderske og plejerske i Toves værelse (2016), hvor hun på kort tid skabte karakterer, der hvilede på en malmgrund af mørke; senere udfoldet fuldt i et dilemmadirrende portræt af hjerneforskeren Alice i Vrede (2017), begge på Folketeatret; og ikke mindst i maratonforestillingen Min geniale veninde på Odense Teater (2019) – som den begavede Elena fra Napolis arbejderklasse, der lykkes professionelt, men mister fodfæste som menneske – hvor hun ganske enkelt leverede en kunstnerisk bedrift. Over de seks timer på scenen var hun modpolen til den kamikazaagtige veninde og administrerede den dramatiske bue klogt og nænsomt og dybt solidarisk.
Som opmuntring til at fortsætte det vigtige udviklingsarbejde, der allerede har gavnet dansk teater i en menneskealder, hædres Sarah Boberg med Ole Haslunds Kunstlegat 2023”
