Det absurde teater giver os et indblik i menneskets dybeste natur

 In For-omtaler

KØB BILLETTER TIL “DET ER SÅ DET NYE” HER!

Den absurde nyklassiker Det er så det nye af Line Knutzon er tilbage på Hesten og med vores lange tradition for at opføre absurde klassikere, herunder skuespil af Beckett, Ionesco og Pinter, giver det absolut anledning til at grave lidt ned i, hvad absurd teater egentlig er. 

I Det er så det nye, som du kan opleve til og med 28. september her på Teatret ved Sorte Hest, møder vi den konfliktsøgende, kærlige Pysseren og hendes optimistiske, desorienterede kæreste Poul, plus den superparanoide konspirationsteoretiker hr. Pind i skikkelse af Josephine Raahauge, Morten Holst og Lars Knutzon. Hr. Pind er vicevært og besøger med jævne mellemrum det unge par for at lede efter nogle depressive buddhister, som har slået sig ned i ejendommens rør. Det lyder absurd – og det er det! 

Det absurde teater taler til nogle andre dele af vores bevidsthed end den type teater, der forsøger at afbilde verden, som den ser ud ‘objektivt’ eller 1:1. Ofte skal virkeligheden vrides en smule før at den går op for os. Det absurde teater kan det særlige, at det skildrer virkeligheden – ikke som den ser ud, men som den føles! Det er ofte både morsomt, tragisk og svært af ryste af sig.

De absurde dramatikere vrøvler ikke. Deres dialog er generelt skræmmende præcis, poetisk og fuld af kulsort humor. De portrætterer en verden, hvor mennesker forsøger at navigere i den ubarmhjertige ødelæggelsesproces, der foregår, mens de forsøger at erkende timelighed og forgængelighed og giver os på fornemste vis et indblik i menneskets dybeste natur, når det udsættes for optimalt pres.

I Det er så det nye er Pysseren og Pouls liv i ejendommen først og fremmest et forsøg på at navigere i parforholdets fundamentale drøm om lykke og idyl – hvilket selvfølgelig rejser en mængde spørgsmål, som kan være svære at finde svar på sådan lige på falderebet: Er dans løsningen på et skænderi? Er der håb for fremtidens opvaske om at blive taget? Er rygning en form for voksenliv? De to unge mennesker stamper rundt i klichéer og normalitetsbegreber fra den store vidde voksenverden i Line Knutzons forunderlige univers af kæmpe store spørgsmålstegn og lyst til højrøstet diskussion. Med gravalvorlig humoristisk sans bliver de nære og fjerne problematikker spidsbelastet i denne lille perle-komedie fra en af vores ypperste danske dramatikere.

Det absurde teater demonstrerer, at livet er absurd

Det absurde teater opstod i Europa i tiden efter de to verdenskrige og tager udgangspunkt i eksistentialismen. Det gør op med naturalismen, og de absurde stykker er kendetegnet ved manglen på intrige og handling. Figurerne er ofte hæmmede i deres bevægelsesfrihed og opfører sig absurd. Humor, ironi, satire og leg med sproget spiller ofte en særlig rolle i stykkerne.

Hvad der umiddelbart kan virke svært tilgængeligt i det absurde teater, er den koncentrerede brug af sprog. Men erkender man stykkernes grundstruktur, forstår man hvilke spørgsmål, forfatteren stiller. Hvem er jeg? Hvad betyder det, når jeg siger Jeg? Den absurde tradition er kendetegnet ved, at man ikke stiller direkte spørgsmål, ikke påtvinger tilskueren nogen dramatiseret morale, ikke fremsætter noget specielt håb. Man konkluderer aldrig på egne udsagn. Dramatikerne stiller de store spørgsmål. De svarer ikke.

FIND BILLETTER TIL “DET ER SÅ DET NYE” HER!

 

Søg

anmelderPinterest