HER KAN DU LÆSE OM:

JULEMARKED PÅ VÆRNEDAMSVEJ

HJERNEKASSEN

ROCKKONCERT

HESTENS JULEFERIE

SLUTSPIL

JULEMARKED PÅ VÆRNEDAMSVEJ

På lørdag d. 8. dec. er der julemarked på Værnedamsvej fra 10-16. Her vil Hesten have en stand, hvor man kan snakke teater, spise en småkage og evt. købe gavekort til at lægge under juletræet. Det ville være hyggeligt, hvis I svingede forbi.

Gavekortene fås til: 125,- (C-billet) og 170,- (B-billet)

HJERNEKASSEN

Der åbnes igen for HJERNEKASSEN torsdag d. 13. dec. Her vil du bl.a. kunne høre Anders Lindelof fortælle om fedmeepidemien og diskussionen om hvorvidt den er en konsekvens af velfærdsstaten eller et medicinsk problem.

Alice Rasmussen, vinder af den prestigefyldte Mary Anning pris, fortæller om kridttiden samt sine fund i Faxe Kalkbrud og på Stevns Klint; og Johannes Larsen beretter om myter, fakta og skæve historier, der knytter sig til Titanic og dets forlis, samt om drømmen om at bygge det perfekte legoskib!
Traditionen tro er Peter Lund Madsen aftenens vært, og han fortæller denne aftenen om ”Julen – hjernernes fest”.

Hertil udvides HJERNEKASSENs underholdningsorkester med sangerinderne Illeborg og Nussbaum. I kan høre en forsmag her:

På aftenen vil skuespillerinde Anette Støvelbæk være gæstebartender.
Der serveres æbleglögg. Det skal blive godt, skal det!

Billetter koster 125,-/stk. og kan bestilles HER

Der er kun få billetter tilbage, så man skal være hurtig. Alternativt kan man også købe billet til de kommende HJERNEKASSER via samme link.

ROCKKONCERT

BABY IN VAIN 14. dec. kl. 20 lukker vi dørene op for stonerrock anno 2012 ved BABY IN VAIN. Koncerten foregår i teatrets sal og der vil derudover være bar og musik i stueetagen.
Billetter kan købes i døren til 50,-/stk. I kan læse mere om koncerten HER

SLUTSPIL

Hestens næste forestilling bliver genopsætningen af den publikums- og anmelderroste forestilling SLUTSPIL af Samuel Beckett, og du kan allerede nu sikre dig en billet.

OM SLUTSPIL Medvirkende: Søren Spanning, Thomas Mørk, Maria Stenz, Niels Skousen Iscenesættelse: Maria Walbom Vinterberg Scenografi: Marianne Nilsson

Spilleperiode: 11. jan. – 9. feb. 2013. Der spilles hverdage kl. 20 og lørdage kl. 17. Forestillingen varer 95 minutter. Billetter kan købes elektronisk HER

Husk at du kan holde dig orienteret om, hvad der sker på Hesten over FACEBOOK

Vi glæder os til at se jer i december og i det nye år!

De kærligste julehilsner
Hesten