FIRE MÅNEDER TIL PREMIEREN PÅ LINE – ALTSÅ KNUTZON

 In Ikke kategoriseret

Selvom alle Arbejdsheste lige nu er dybt begravet i opsætningen af Anders Abildgaards forbandelsesdigt IBIS, sender vi i dagens anledning en venlig tanke til en af Hestens andre yndlingsforfattere.

I dag er der nemlig lige præcis fire måneder til premieren på næste hestespil, som har tekster af Line Knutzon:

LINE – ALTSÅ KNUTZON
Et forfatterskab udsat for grundig granskning
Urpremiere 14. februar 2026

Medvirkende: Sarah Boberg, Anette Støvelbæk
Manuskript: Tekster af Line Knutzon
Iscenesættelse: Maria Vinterberg
Scenografi: Marianne Nilsson
Skræddersal: Mikael Jensen

Teatret ved Sorte Hest genoptager sin evige absurde passion for Line Knutzon.

Forestillingen LINE – ALTSÅ KNUTZON er en scenisk undersøgelse af dramatikerens forfatterskab, hvor hendes vilde tekstunivers underkastes en grundig granskning.

I skikkelse af skuespillerinderne Sarah Boberg og Anette Støvelbæk hilser to videbegærlige personager på nogle af de mange slags mennesker, der lever og ånder i den knutzonske ilt. Mon ikke Pysseren, Poul, Knuttebarnet, Torben, Måvens, Camille Cloud og alle de andre elskelige karakterer fra dramaernes dyb, vil stige op og lade ordforrådet sprudle på scenen? Man kan da altid gå rundt og håbe på, at der er ”nyt fra festudvalget”.

Og mens man så går rundt og håber, er det jo oplagt at fordrive ventetiden med at sikre sig en billet eller to til forestillingen (også en god gaveide). LINE – ALTSÅ KNUTZON spiller til 28. marts 2026, og der er billetter lige her:

KØB BILLETTER TIL LINE – ALTSÅ KNUTZON HER

LINE – ALTSÅ KNUTZON realiseres med støtte fra Københavns Kommune og Wilhelm Hansen Fonden.

Fotograf: Mikkel Tjellesen, 2014

Søg

Nicolas Bro. Fotograf: Robin Skjoldborg. Teatret ved Sorte Hest, 2025.Maria Vinterberg. Fotograf: Robin Skjoldborg.