GODNATHISTORIER 18. JUNI 2025 KL. 21.00: TRUE CRIME FRA NABOLAGET

 In For-omtaler

Når vi kommer så langt som til næstsidste godnat-aften, kan vi præsentere et aldeles nyt format, som vi længe har set helt vildt frem til at afsløre. Det er simpelthen lykkedes os at overtale tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen til at tage en vagt i porten med TRUE CRIME FRA NABOLAGET.

Onsdag 18. juni kl. 21.00 dykker selveste hr. Bent nemlig ned i en af virkelighedens lokale forbrydelser. Kom tæt på en drabssag, der startede på Vesterbro og endte på Frederiksberg, mens offer og gerningsmand passerede Teatret ved Sorte Hest på vejen. Som en ekstra krølle på hestehalen får publikum desuden indblik i de nyeste DNA-metoder.

Der er således lagt op til en i sandhed hårrejsende afslutning på en ellers helt almindelig onsdag. Så hvis man nu alligevel lufter hunden eller vover sig ud på en aftentur af andre årsager, kan vi kun anbefale at lægge vejen forbi Hestens p-plads, hvor der er kaffe og te på kanden plus 50 stole og ditto antal ståpladser under den åbne himmel. Indgang fra Platanvej 31.

GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET 2025 siger kæmpe TAK til Nordea-fondenFrederiksbergfonden, Hoffmann & Husmans Fond, Københavns Scenekunstudvalg og Vesterbro Lokaludvalg for uundværlig støtte.

Søg

Sarah Boberg, Anette Støvelbæk. Foto: Robin SkjoldborgRudolf Broby-Johansen: BLOD. Forlag: Æther. Tegner. Gunner Hesselbo