⭐⭐⭐⭐⭐⭐ TIT ER JEG GLAD ER KOMMET GODT FRA START
Man kan vist roligt sige, at vores aktuelle gæstespil TIT ER JEG GLAD er kommet godt fra start. Siden premieren i sidste uge har salen været spækket med publikum, og anmelderne har ytret den fineste slags ord om forestillingen:
⭐⭐⭐⭐⭐⭐ ”Så formfuldendt skrevet og forløst, at man simpelthen ikke kan forestille sig nogen gøre det bedre” CPHCulture
⭐⭐⭐⭐⭐⭐ ”En af de smukke og gode teateraftener. Tæt ved at være sublim” Kulturkupeen
⭐⭐⭐⭐⭐ ”Det er tekstmagi i særklasse, når Kirsten Olesen får lov til at spille med musklerne i Jens Christian Grøndahls smukke monolog. Og i en velsignet stram iscenesættelse af Solbjørg Højfeldt” Sceneblog
⭐⭐⭐⭐⭐ ”Stærk og velkomponeret monolog. Uhyre virkningsfuldt og meget betagende” Morten Buckhøj
”Indeholder alt det fineste i dramatikken og skuespilkunsten. Storslået” POV International
⭐⭐⭐⭐⭐ ”Intet mindre end en pragtpræstation. En rørende og smuk monolog, der byder på teater i sin reneste og fineste form” Vi elsker serier
⭐⭐⭐⭐⭐ ”For pokker en rolle. Gå ind og se Kirsten Olesens intense præstation” Kulturtid
Wau, siger vi bare, og tillykke til hele holdet! Heldigvis er Kirsten Olesen tilbage på scenen igen i aften og 6 dage om ugen til og med 17. maj 2025 (man-fre kl. 19.30, lør kl. 15.00). I skrivende stund er der i alt 29 billetter tilbage til hele spilleperioden, så det er ved at være allersidste udkald.
PRØV BILLETLYKKEN HER
PS. Tegningerne er uforlignelige Claus Seidels og ledsager Kulturkupeens 6-stjernede anmeldelse.
TIT ER JEG GLAD er produceret med uundværlig støtte fra: A. P. Møller Fonden, Arne V. Schleschs Fond, Beckett-Fonden, Dansk Skuespillerforbunds Produktionsstøtte, Hoffmann og Husmans Fond, Københavns Scenekunstudvalg, Wilhelm Hansen Fonden, William Demant Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond