TIT ER JEG GLAD: URPREMIERE I AFTEN KL. 19.30
Hesten har som bekendt huset fuld af gæster i øjeblikket. Bl.a. TIT ER JEG GLAD-holdet som efter en veloverstået forpremiere i går, endelig er klar til selve urpremieren i aften kl. 19.30.
Champagnen er selvfølgelig lagt på køl, premierebuketterne bestilt, og forberedelserne til aftenens rykind er i fuld gang. Skål og velkommen til publikum – og ikke mindst pøj pøj til skuespiller Kirsten Olesen, instruktør Solbjørg Højfeldt, lysdesigner Lasse Svarre Christiansen, lyddesigner Carl Emil Svarre Carlson og forfatter Jens Christian Grøndahl, hvis romandramatisering TIT ER JEG GLAD jo er.
TIT ER JEG GLAD gæstespiller på Teatret ved Sorte Hest 24. april – 17. maj 2025. De fleste billetter er allerede revet væk, men man kan jo altid forsøge sig her:
Forestillingen er realiseret med uundværlig støtte fra: A. P. Møller Fonden, Arne V. Schleschs Fond, Beckett-Fonden, Dansk Skuespillerforbunds Produktionsstøttemidler, Hoffmann og Husmans Fond, Københavns Scenekunstudvalg, Wilhelm Hansen Fonden, William Demant Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond