TILLYKKE TIL NICOLAS BRO OG KAREN-LISE MYNSTER
Så var der den om vores gode kammerat, Nicolas Bro, som simpelthen modtog en Robert i lørdags. For bedste mandlige birolle i filmen Mr. Freeman.
Robert-prisen er jo en branchepris og uddeles af Danmarks Filmakademi. Så det er altså hr. Bros kolleger fra hele den danske film- og tv-branche, der både har nomineret og tildelt ham den fornemme pris. Wau, siger vi bare, og kæmpe tillykke, kære Nicolas. Sikke en ære.
Men ikke nok med det. Der var nemlig også en anden hesteven, der blev hyldet i lørdags. Karen-Lise Mynster havde 50-års jubilæum som skuespiller, og Chefhoppen m.fl. deltog i den festlige fejring i Skuespilhuset. Kæmpe tillykke, kære Karen-Lise, og tak for de første 50 år.
Rygtet vil vide at ovennævnte skuespillere begge to vender tilbage til Hestens skrå brædder inden for en overskuelig fremtid. Og så snakker vi ikke mere om det. Hestens egen mund er i hvert fald lukket med syv segl indtil videre. Men vi tager nok et par nye billeder om 14 dage. Bare til info.