FORFATTER ANDERS ABILDGAARD ER MANDEN BAG LANGDIGTET IBIS

 In Ikke kategoriseret, Nyheder

Tilbage til forfatter Anders Abildgaard. Altså ham, der har skrevet det 40 sider lange digt, som vores kommende forestilling IBIS bygger på.

Forbandelsesdigt er helt ubehagelig og helt frydefuld læsning”, skrev Politiken i sin 5-hjertede anmeldelse af Anders Abildgaards Ibis, som desuden blev nomineret til Weekendavisens Litteraturpris 2016.

Men hvem er manden bag teksten, der sprudler af sprogligt overskud indenfor eder og forbandelser?

Anders Abildgaard (f. 1977) er uddannet fra Forfatterskolen i 2004 og debuterede i 2006 med bogen Sætninger. Siden har han bl.a. udgivet Din fjendes fest (nomineret til Montanas Litteraturpris), Ibis (nomineret til Weekendavisens Litteraturpris) og senest digtet Den ødelagte kilometer.

Derudover har han oversat bl.a. Ludwig Wittgenstein og Friedrich Hölderlin til dansk. Selv er han oversat til svensk og engelsk og har bl.a. modtaget Danske Skønlitterære Forfatteres Hæderspris 2020. Han har skrevet efterord til bøger af Gilles Deleuze og Félix Guattari, skrevet essays og katalogtekster, lavet radio, undervist og indgået i samarbejder på tværs af kunstarter. For tiden arbejder han på en oversættelse af John Miltons Paradise Lost.

Så ved man i hvert fald det! Og som nogle måske også vil vide, er det Nicolas Bro, der står alene på scenen i Maria Vinterbergs dramatisering og iscenesættelse af Anders Abildgaards IBIS fra 24. oktober 2025 på Teatret ved Sorte Hest.

Hvis man synes, det lyder som en forestilling, man meget nødig vil gå glip af, kan vi anbefale at købe billetter med det vons her:

KØB BILLETTER TIL IBIS HER

IBIS realiseres med støtte fra Københavns Kommune og Københavns Scenekunstudvalg.

Fotograf: Sara Galbiati, Gyldendal Medie, 2024

Søg

Maria Vinterberg. Fotograf: Robin Skjoldborg.Nicolas Bro. Fotograf: Robin Skjoldborg. Teatret ved Sorte Hest, 2025.