STRAMT PROGRAM PÅ HESTEN I UGE 40 2025

 In Ikke kategoriseret

Hvis nogen eventuelt er nysgerrige på, hvad der egentlig foregår på Hesten i sådan en uge 40 2025, kan vi da afsløre, at der ikke bliver ligget på den lade side:

Mandag 29. sep:
Chefhoppe Maria Vinterberg deltager i årsmøde og generalforsamling i branche- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Scenekunst. Skuespiller Nicolas Bro læser hjemme på IBIS. Scenograf Marianne Nilsson, produktionsleder Theresa Bro og bygger Rasmus Matthiesen holder byggemøde vedr. gerigter m.m. forud for næste uges byg af scenografi til IBIS. Billetkontoret har åbent for personlig henvendelse kl. 13-15. Vores gæster fra High Noon Teaterproduktion tager hul på sidste udsolgte uge med forestillingen MIN MÆGTIGE MOR.

Tirsdag 30. sep:
Herning Ny Teater låner foyeren til læseprøve. Iscenesætter Maria Vinterberg holder lysmøde med scenograf Marianne Nilsson og lysdesigner Mikkel Magnus Olsen inden produktionsmøde og prøver på IBIS.

Ons 1. okt:
Personalemøde, kommunikationsmøde og prøver på IBIS. Teaterchef Maria Vinterberg deltager i paneldebat om ”Lokale fællesskaber og forankring” ved scenekunsttræf på Københavns Rådhus.

Tor 2. okt og fre 3. okt:
Løst og fast og til og fra på matriklen.

Lør 4. okt:
MIN MÆGTIGE MOR spiller sidste gang og rykker ud. Tusind tak for nu!

Søn 5. okt:
Udryk og nedpilning af gæste-scenografi fortsat. Ophængning af lys til næste heste-scenografi (IBIS) påbegyndes.

Det var så den uge. Vi er her heldigvis igen mandag 6. okt. På gensyn og kærlig hilsen fra alle Arbejdsheste uden undtagelse.

KØB BILLETTER TIL VORES FORESTILLINGER HER

Søg

Plakat IBIS. Foto: Mike Tylak. Grafisk design: Mike Tylak.