NYHEDSBREV – MARTS 2026: MARIAS MENING M.M.
HVAD DRIKKER MØLLER … ØLLER … ØLLER …
Første officielle udgave af MARIAS MENING er udkommet. Det er Hestens nyhedsredaktion, der har offentliggjort et skriv fra teaterchef Maria Vinterberg, som mener noget om valgkamp og kulturpolitik. Vi citerer:
”I forlængelse af de ikke særlig højrøstede stemmer, der har forsøgt at få sat kulturen på dagsordenen under den verserende valgkamp, føles det ærlig talt lidt som om, at dem der forsøger at råbe bare en lille smule op, kun kan høres i branchens ekkodal.
Man skal ramme meget bredt og stenhårdt, hvis man skal gøre sig håb om at komme på alles læber i en tid, hvor alle kæmper om taletid.
Debatter om kultur begrænser sig som regel til nogle forkølede forsøg på at gøre begrebet relevant. Man skulle ellers tro, at netop kunsten og kulturen kunne få sindene i kog, men det er åbenlyst ikke tilfældet i marts 2026.”
Få adgang til MARIAS MENING i fuld længde her:
LÆS HELE NYHEDSBREVET HER
Marts måneds nyhedsbrev runder bl.a. også påsken og gæsteforestillingen BERLIN BERLIN. I næste måned er redaktionen selvfølgelig atter på pletten med et nyt nyhedsbrev, som man kan modtage direkte i sin indbakke ved at tilmelde sig i bunden af denne side.

