IBIS MED PÅ BERLINGSKES LISTE OVER ÅRETS TI BEDSTE FORESTILLINGER

 In Nyheder

”Sikke et år på de skrå brædder”, skriver Berlingske i en ny artikel om de ti bedste teaterforestillinger i 2025. Det er teaterredaktør Jakob Steen Olsen, der står bag listen, og sørme om ikke han peger på hele to forestillinger hos os på Teatret ved Sorte Hest, ”… der er et af Københavns absolut mindste og absolut bedste teatre i disse sæsoner”.

Nummer fire på listen er vores egen IBIS, hvor Nicolas Bro slap sin ”fascinerende styrke og fabulerende fantasi” løs i Maria Vinterbergs dramatisering og iscenesættelse af Anders Abildgaards langdigt.

Og nummer syv er gæsteforestillingen TIT ER JEG GLAD med en ”enestående god” Kirsten Olesen i Solbjørg Højfeldts instruktion af Jens Christian Grøndals romandramatisering.

Det kan man da kalde en nytårsgave af de absolut stolthedsfremkaldende. Af hele hestehjertet tak.

 

FÅ ADGANG TIL HELE ARTIKLEN HER

 

Søg