16. AUGUST 2025 KL. 10-16: LOPPEMARKED PÅ HESTEN

 In Ikke kategoriseret

Til dem der har spurgt, om Teatret ved Sorte Hest dog ikke snart afholder sit traditionsrige loppemarked, kan vi med sindsro svare: Jo, det gør vi!!! Og det er om kun to uger fra i dag:

HESTENS LOPPEMARKED

Lørdag 16. august 2025 kl. 10-16

Efter et års pause er Københavns hyggeligste loppis tilbage. Som altid foregår løjerne på vores parkeringsplads ud til Platanvej (samme sted som godnathistorierne), og det vil myldre med alt, hvad hjertet kan begære af god stemning og vilde loppefund.

Find det du ikke lige vidste, du manglede, når Arbejdshestene m.fl. sælger ud af uvurderlige skatte fra de hjemlige gemmer.

Vores Bar Belle Époque holder åbent dagen lang til at servicere med forfriskninger til hals og gane. Man kan selvfølgelig også sagtens forsyne sig med teaterbilletter eller årskort, hvis det er det, man vil.

Alle er mere end almindeligt velkomne, så kom og hæng ud og gør et kup. Vi glæder os sådan til at se jer!

PS. Gå gerne ind på vores Facebook-begivenhed, tryk deltag og inviter familie og venner, hvis du vil bidrage med endnu mere godt selskab til loppe-hygge på Hesten:

SE FACEBOOK BEGIVENHEDEN HER

Søg

Pinterest anmeldelsePå billedet (fra v med uret): Anette Støvelbæk, Nicolas Bro, Sarah Boberg, Rikke Wölck, Karen-Lise Mynster, Laura Bro. Fotograf: Robin Skjoldborg