OLDTIMES
12. sept. – 25. okt. 2014
man-fre kl. 20, lør kl. 17
MEDVIRKENDE
Beate Bille, Sarah Boberg & Michael Moritzen
Instruktør: Maria Vinterberg
Scenograf: Marianne Nilsson
Lysdesigner: Søren Kyed
Kostumedesigner: Mikael Jensen
Dramatiker, forfatter: Harold Pinter
Producent: Teatret ved Sorte Hest
Arrangør: Teatret ved Sorte Hest
Fotograf: Robin Skjoldborg
OM FORESTILLINGEN
DET PINTER’SKE EFTERÅR
Anna aflægger et uventet visit hos veninden Kate og hendes mand Deeley, som hun ikke har set i 20 år. Deeley og Anna duellerer om Kates gunst, og efterhånden står det klart, at de to måske kender hinanden fra tidligere – endda ganske indgående. Eller gør de? Et ægteskabeligt trekantsdrama udspiller sig, hvor karaktererne tager patent på forskellige versioner af fortidens synder, og det bliver skræmmende svært at gennemskue, hvad der er løgn og sandhed. Pinter konfronterer os med minders skrøbelighed og forførende kraft, når vores hukommelse kreerer dén virkelighed, vi hver især ønsker at se os selv gennem.
Inspireret af The Harold Pinter Theatre i London bytter Beate Bille og Sarah Boberg roller fra aften til aften, og hver onsdag spiller de terninger foran publikum, om hvem der skal spille hovedrollen som Anna.
DET PINTER’SKE EFTERÅR
Sorte Hest vil have mere Pinter, og derfor tager vi tematikkerne fra hans stykker ud af scenerummet og holder en række kunsthus-arrangementer, hvor en ny ekspert til hvert arrangement vil dykke ned i et af de Pinter’ske temaer.
Hvad sker der, når man blander absurdisme og fantasi i én og samme genre? Hvordan defineres kønsrollerne i vores samfund? Føler en lejemorder skyld og anger, når han dræber? Er en morder også et menneske? Hvor autoritetstro er vi egentlig? Og hvordan placerer Pinter sig som en af sin generations litterære sværvægtere? Dette er spørgsmål der vil blive udbredt, når publikum bl.a. kan opleve en gadepræst, en dramaturg, en forhenværende chef for drabsefterforskningen ved Rejseholdet samt en filmaften med fremvisning af en ægte Pinterklassiker.
Det ægteskabelige trekantsdrama “Old Times” og den nervesitrende og absurde gyser “Køkkenelevatoren” udgør det Pinter’ske Efterår, og alle med en billet til en af disse er velkomne til alle kunsthusarrangementerne ganske gratis. Arrangementerne vil foregå i teatrets foyer efter en forestilling og varer en halv time. Vores hyggelige Bar Belle Epoque vil være åben, så man kan nyde et glas og samtidig blive klogere på et af Pinter-perspektiverne.
Alle arrangementer vil foregå i teatrets foyer efter aftenens forestilling. Samtlige arrangementer starter ca. kl. 21.15 og varer en halv time.
ARRANGEMENTSKALENDER
Old Times
Onsdag d. 22.10.14: Lektor i Teatervidenskab v. Københavns Universitet Ulla Kallenbach fortæller om spændingsfeltet mellem absurdisme og fantasi. Det absurde teater lod sig inspirere af tidens filosofiske strømninger, men i høj grad også af tidens tanker om fantasi, hvor intethed og fravær er nøgleord. Hos de tre karakterer i “Old Times” vinder fantasien indpas i minderne, når de indbyrdes konkurrer om patent på sandheden om fortidens synder.
Torsdag d. 23.10.14: Bibliotekar og adjunkt Steffen Gliese holder oplæg om kønsroller og seksualitet. Der er et eksplicit erotisk element i “Old Times”, som udmønter sig i det spændingsfyldte forhold mellem de tre karakterer, hvilket er omdrejningspunktet for oplægget. Gliese sætter samtidig fokus på forestillingens vælten ind og ud mellem underbevidsthed og undertekst og den provokerende forskel imellem sprogets sprudlen og handlingens fravær.
OMTALER
DRK 20:40
Sig det med Teater (8:8)
Link til hele udsendelsen HER
Nogle mennesker er vilde med teater, andre er mere skeptiske. I otte programmer får teater-entusiaster chancen for at dele deres oplevelse og overraske en teater-skeptiker med et stykke teater i deres eget hjem. I dette program ‘Old Times’ med Teatret ved Sorte Hest.
ANMELDELSER
KUNSTHUS-ARRANGEMENTER
Efteråret har Sorte Hest dedikeret til Nobelprismodtager Harold Pinter, når vi opfører to af hans største klassikere. Vi kalder det Det Pinter’ske Efterår, og i den forbindelse laver vi en række arrangementer på udvalgte spilledage – hold løbende øje med hjemmesiden.
NYHEDER // OLDTIMES
- SHAKESPEARE’S GHOST: PREMIERE- OG CHAMPAGNETIDDer bliver som bekendt talt en hel del engelsk på Hesten for tiden. [...]Read more
- NYHEDSBREV NOVEMBER: SHAKESPEARE, POE OG SHIRLEY VALENTINEBreaking news fra Hestens nyhedsredaktion: Englænderne kommer! Vores [...]Read more
- ISCENE: MARIA VINTERBERG SÆTTER FOKUS PÅ TEATRETS SKRØBELIGHEDI kølvandet på den beklagelige aflysning af Edward Albees HVEM ER [...]Read more
ÅRSKORT
TIL PRESSEN
Anvendelse af vores fotos skal ske i forbindelse med omtale af forestillingen, og fotografens/grafikerens navn bedes anvendes ved brug.
TIL SKOLERNE
Vi har lavet en række skolematerialer til OLDTIMES, som kan downloades og bruges før og efter forestillingen.