Madeleine Røn Juul er uddannet sceneinstruktør fra Statens Teaterskole 1984.
Siden har hun instrueret mere end 100 forestillinger, deraf flere prisbelønnede og præmierede, på små og store teatre samt DR Radioteatret. Gennem sit arbejde har hun haft særlig fokus på ny dramatik og manuskriptudvikling og har desuden været medlem af dramaturgiaterne på DR Radioteatret, Aalborg Teater og Odense Teater.
Teaterchef for Aarhus Teater 2004-2008.
Sammen med skuespiller og dramatiker Rikke Wölck grundlagde hun i 2013 High Noon Teaterproduktion, hvor hun har instrueret samtlige forestillinger: Jeg hedder Bente, Tilgiv mig, Dansen med Far, Maddiker samt den kommende Min mægtige mor.
Madeleine Røn Juul har modtaget flere personlige priser, deriblandt Teaterkatten 1991, Niels-prisen 2008 (Niels Mathiassens mindelegat) samt Årets Reumert 1999 og 2014.