OM ARRANGEMENTET
Multiinstrumentalisten Bebe Risenfors var 2000-03 kapelmester på Robert Wilsons Woyzeck på Betty Nansen Teatret sammen med vibrafonisten Bent Clausen. Musikken og sangene var skrevet af Tom Waits og Kathleen Brennan, der engagerede Bebe som orkesterleder og medarrangør, bl.a. pga. hans arbejde med Tom Waits’ musik i Göteborg-bandet Bad Liver og albummet 14 sange – Tom Waits på svensk (1989).
Samarbejdet mellem Tom Waits, Bebe Risenfors og Bent Clausen i København fungerede så godt, at Waits også inviterede Bebe og Bent over til Pocket-studiet i Californien, da han året efter selv skulle indspille Woyzeck-sangene på albummet Blood Money. Og når nu de var i gang, besluttede Waits sig for at indspille endnu et album: sangene til forestillingen Alice, som Waits og Wilson skabte til Thalia Theater i Hamborg (1990). Her fik Bebe en endnu større rolle, bl.a. skabte han på eget initiativ en strygekvartet, der ikke lød som noget andet.
Bebes livslange arbejde med kunstneren Tom Waits og hans musik har naturligvis sat sine spor. Da Bebe i 2025 udgav sit første soloalbum, Piano Ballads & Improvisations, mente flere da også, at sangene minder om Waits i en mere jazzet udgave.
Denne aften på Teatret ved Sorte Hest optræder Bebe Risenfors med sine egne sange samt nogle af Waits’ og lidt anekdoter fra deres samarbejde. Med sig har han sin søn, kontrabassisten Olle Lannér Risenfors og saxofonisten/klarinettisten Marius Zeeberg, som begge ellers spiller med gruppen FLEN og Olles egen kvartet m.m. Special guest er Bent Clausen på banjo og marimba.
Varighed: ca. 2 timer inkl. pause
MEDVIRKENDE
Bebe Risenfors – klaver, sang, tromme
Olle Lannér Risenfors – kontrabas
Marius Zeeberg – saxofon, klarinet
Special guest: Bent Clausen
Musik og tekst: Bebe Risenfors og Tom Waits
Foto: Johan Bergmark
NYHEDER // NEDMUNTRENDE SANGE – 2025
- STJERNEREGN OVER SANGERINDEN – 5 STJERNER FRA SCENEKANTEN5 funklende stjerner til DEN SKALDEDE SANGERINDE fra Scenekanten [...]Read more
- HYLENDE MORSOM OG VELSPILLET – 5 STJERNER FRA BERLINGSKEAnne Liisberg fra Berlingske giver DEN SKALDEDE SANGERINDE rosende ord [...]Read more
- UNGT TEATERBLOD – 6 AF DE FLOTTESTE SLAGSJonas Gudmand fra UNGT TEATERBLOD har anmeldt DEN SKALDEDE SANGERINDE [...]Read more


