GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET

Gratis scenekunst under åben himmel

8. – 11. juni 2026 kl. 20.00
15. – 18. juni 2026 kl. 20.00

OM GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET

For syvende år i træk planlægger Teatret ved Sorte Hest at invitere på gratis scenekunst helt tæt på under åben himmel.

Konceptet er enkelt: otte aftener i juni opstiller vi 50 stole til publikum udenfor på vores parkeringsplads ved Platanvej 31. Når tusmørket sænker sig, slår vi portene op til vores lille teaterkontor og skaber en magisk intimscene med stemningsfulde lamper. Her vil skiftende skuespillere, sangere, musikere, forfattere, oplæsere og lign. optræde med en godnathistorie eller et par godnatsange i den lyse aften. Vi tør godt love en skøn kurateret blanding af teatertekster, skønlitteratur, musikalske indslag, foredrag m.v. Programmet er i støbeskeen, og vil snarest muligt fremgå her på siden.

Publikum sidder under den åbne himmel med masser af frisk (københavnsk) luft, og vi udlåner varme plaider til de forfrosne og paraplyer i tilfælde af regn. Vi brygger varm kaffe og te til lejligheden, og der vil også være små chokolader til søde tænder. Andre forfriskninger kan købes i baren.

Der er fri entré, og man kan ikke reservere plads – bare duk op (men kom gerne i god tid).

Varighed: Ca. 30 min.

EN TRADITION PÅ HESTEN

I foråret 2020 startede vi en ny tradition på Teatret ved Sorte Hest. Da coronakrisen betød, at vi ikke kunne lukke publikum ind i teatret, måtte vi jo rykke teatret ud til publikum, og GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET blev født. I maj 2020 præsenterede vi således for første gang en ny form for udendørs liveoptræden til stor begejstring for hundeluftere og andet lokalt godtfolk på aftentur i vores hjørne af Vesterbro og Frederiksberg.

Det gratis tilbud om original scenekunst helt tæt på under åben himmel blev et kæmpe tilløbsstykke, og gav os blod på tanden for at udvikle projektet. Vi har derfor gentaget succesen hvert år lige siden, og arrangementet er vokset år for år. Fra 10 stole på parkeringspladsen med corona-afstand i 2020 til det højeste antal publikummer nogen sinde i 2025, hvor i alt 1.335 gæster besøgte GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET . Ikke mindst er vi stolte af, at arrangementet blev nomineret til Byens Bedste Kulturoplevelse 2024 af Berlingske og AOK (i kategori med bl.a. Royal Run, Distortion og Copenhagen Jazz Festival).

GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET HAR TIDLIGERE VÆRET REALISERET MED STØTTE FRA:

HOFFMANN OG HUSMANS FOND

Københavns Kommune logo    

PROGRAM

GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET

Mandag 8. juni 2026 kl. 20.00

 

TBA

GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET

Tirsdag 9. juni 2026 kl. 20.00

 

TBA

GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET

Onsdag 10. juni 2026 kl. 20.00

 

TBA

GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET

Torsdag 11. juni 2026 kl. 20.00

 

TBA

GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET

Mandag 15. juni 2026 kl. 20.00

 

TBA

GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET

Tirsdag 16. juni 2026 kl. 20.00

 

TBA

GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET

Onsdag 17. juni 2026 kl. 20.00

 

TBA

GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET

Torsdag 18. juni 2026 kl. 20.00

 

TBA

ÅRSKORT

Grafik: Mike Tylak

Søg