7.september. 2017 kl.20.00
OM ARRANGEMENTET
OBS! Athena Farrokhzad har desværre i sidste øjeblik måttet melde fra pga sygdom – i stedet læser Mette Moestrup fra sin oversættelse af den amerikanske kultdigter Eileen Myles “Ikke mig” & som gæstestjerne er vi stolte af at introducere spoken word-digteren Ayun (født i Angola, bor og arbejder i København), som vil læse på engelsk.
LITTERATURSELSKABET VED SORTE HEST PRÆSENTERER:
Sæt kryds i kalenderen d. 7. september 2017 kl. 20:00, for der har vi igen arrangement i Litteraturselskabet ved Sorte Hest – denne gang med Ayun, Caspar Eric og Lilibeth Cuenca.
Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond Forfattercentrum
Om de medvirkende:
AYUN er spoken work-digter, født i Angola, men bor og arbejder i København og læser op på engelsk. Hendes arbejde er en undersøgelse af smerte og traume i en stil, der udfordrer traditionelle anvendelser af sprog, visuelle og litterære grænser.
CASPAR ERIC debuterede i 2014 som forfatter med poesi-udgivelsen ‘7/11′. Med hans egne ord er det en bog om at være ung i 2014, om pop-samfundet og angsten for at blive outdated. I 2015 udgav han langdigtet ‘Nike‘. Her var udgangspunktet hans egen cerebrale Parese (spastisk lammelse), og han reflekterede over hvilken betydning det har, at leve med et handicap i et samfund som vores.
Januar 2017 er han aktuel med sin tredje digtsamling, ‘Avatar’ – hvori de otte digte eller suiter er baseret på forskellige tekster, udsagn eller kunstværker af og om unge mænd, der har begået selvmord, og som tematiserer melankoli, kapitalisme, kravet om det gode liv og selvmordet.
LILIBETH CUENCA RASMUSSEN er halv dansk / halv filippinsk og boede de første otte år af sit liv i Manila på Filippinerne, hvorefter hun flyttede til Danmark. Denne dobbelte etnicitet er ofte omdrejningspunktet i den universelle fortælling, mange af hendes værker indeholder. Gennem en både kritisk og humoristisk tilgang til emner som identitet, kultur, religion, race, køn og sociale relationer skaber Lilibeth performances, der rummer stærke følelser og forvandlinger.
Hendes første seperatudstilling ‘Family Show‘ fandt sted i år 2000 på Akershus Kunstsenter i Norge. I 2006 udstillede hun for første gang i Sverige på Gävle Konstcentrum med kunstværket ‘Woman in the Rhytm’. I 2008 blev hun belønnet med Eckersberg Medaillen, og ved Venedig-biennale i 2011 repræsenterede Lilibeth Danmark med kunstværket ‘Afghan Hound’.
NYHEDER //POERTRY and PERFORMANCE vol. 4
- TILLYKKE TIL LUE STØVELBÆK MED LEGATET FRA GEORG PHILIPPS FONDSørme om ikke der atter faldt et legat af til en af de særlige [...]Read more
- SELVESTE SARAH BOBERG SPILLER FRK. MARGUERITE FRA 15. FEBRUAR 2025Det kræver sin skuespiller at medvirke i en monolog, hvor man som [...]Read more
- NYHEDSBREV DECEMBER: GLÆDELIG HESTEJUL OG GODT NYT TEATERÅRDet’ sørme. Det’ sandt. Det’ cember. I anledning af den søde juletid [...]Read more