DET FILMISKE SELSKAB VED SORTE HEST
PRÆSENTERER
Tør du sove på Teatret ved Sorte Hest på Kulturnatten?
10. oktober 2014 – 11. oktober 2014
OM ARRANGEMENTET
På fredag er der kulturnat i København, og her på Teatret ved Sorte Hest åbner vi dørene op til en nat, der står i (u)hyggens tegn. For hvordan er det egentlig at være på Hesten i de sene nattetimer, når skuespillerne har forladt scenen og fuldmånen stiger op over Vesterbro? Vi har været vidne til flertallige mærkværdige hændelser, men vi lader os ikke kue af knirkende døre, trampen ovenpå og ure der går i selvsving.
Så hvis du er modig og ikke er bange for spøgelser, så tag din sovepose og et liggeunderlag (evt. lommelygte) under armen og kom til filmaften og overnatning på Hesten. Vi er midt i “Det Pinter’ske Efterår”, og derfor viser vi filmen “Den franske løjtnants kvinde“, som selveste Harold Pinter skrev manuskriptet til, og som med Meryl Streep og Jeremy Irons i hovedrollerne blev en fem-dobbelt Oscarnomineret storfilm.
Dørene til teatrets foyer åbnes kl. 22, hvor du kan slå dig ned med popcorn og en pastis, når filmfremvisningen starter kl. 23 – og måske bliver der også fortalt en spøgelseshistorie eller to?
Arrangementet er gratis, men selve overnatningen kræver tilmelding på kommunikation@sortehest.co
NYHEDER //KULTURNAT 2014
- GODNATHISTORIER 16. JUNI 2025 KL. 21.00: ØSTKYST HUSTLERSI skrivende stund samler programmet til GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET [...]Read more
- NYHEDSBREV – MAJ 2025: DEN TID PÅ ÅRETDet er atter ved at være den tid på året, hvor CPH STAGE fylder [...]Read more
- KUN TO UGER TILBAGE MED EKSTRA RABAT I MAJSådan en maj måned galoperer jo afsted, og nu er vi allerede en slags [...]Read more