HESTE-PANELET
I dialog med teatrets berømte figurer
4. juni 2024 kl. 20.00
OM ARRANGEMENTET
Et diskussionslystent panel af ekstraordinært kloge hoveder tørner sammen, når Teatret ved Sorte Hest går i dialog med verdensdramatikkens varierede persongalleri.
HESTE-PANELET består af skiftende repræsentanter med hver sin faglighed inden for f.eks. religion, videnskab, kunst, politik, business, psykologi, jura eller sport. Med udgangspunkt i hver af paneldeltagernes ekspertviden diskuteres en berømt fiktiv figur fra teatrets verden.
Figuren introduceres af en skuespiller, og en moderator styrer samtalen, som ikke nødvendigvis holder sig indenfor paneldeltagernes faglighed. Den menneskelige tilgang til dialog er jo gudskelov uransagelig, og sådan en samtale har det med at udvikle sig i alle retninger. Så mon ikke også det vil være tilfældet her?
Arrangementerne er gratis for publikum, og der er et begrænset antal pladser. Ingen tilmelding, bare mød op – dørene åbner en time før arrangementets start.
Varighed: Ca. 60 min.
Deltagerne i HESTE-PANELET bliver automatisk fuldgyldige medlemmer af Galopinstituttet ved Sorte Hest, som er oprettet specielt til lejligheden.
HESTE-PANELET havde premiere 4. juni 2024 som åbning af GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET 2024. Her dykkede vi ned i Ofelia fra Shakespeares Hamlet.
Skuespiller Susse Wold læste uddrag af Hamlet, og på baggrund af Shakespeares persontegning endevendte paneldeltagerne Ofelias tilstand.
Panelet bestod denne aften af Mikkel Wold (præst og medlem af etisk råd), Vibeke Windeløv (tidl. filmproducent og teaterdirektør), Selma Sunniva (kunstner), Peter Lund Madsen (speciallæge i psykiatri og hjerneforsker) og Lars Mikkelsen (skuespiller).
Journalist Frederikke Ingemann modererede samtalen, som kom vidt omkring.
HESTE-PANELET VAR MULIGGJORT MED GENERØS STØTTE FRA:
NYHEDER // HESTE-PANELET – 2024
- KALDER ALLE MEDLEMMER AF MIT TEATER: PRESALE SÆSON 2025-26!!!Fra i dag fredag 25. april 2025 kan man endelig købe billetter til den [...]Read more
- TIT ER JEG GLAD: URPREMIERE I AFTEN KL. 19.30Hesten har som bekendt huset fuld af gæster i øjeblikket. Bl.a. TIT ER [...]Read more
- INTERVIEW MED INSTRUKTØR SOLBJØRG HØJFELDT I UGEBLADET SØNDAGUgebladet Søndag (køb det mandag) har også fået øje på instruktøren af [...]Read more