VELKOMMEN TIL IBIS

I sommeren 2025 spillede punkfænomenet Iggy Pop på Smukfest. Han var programsat samtidig med Nik & Jay, der spillede på scenen ved siden af. Teatret ved Sorte Hests produktionsleder, Theresa Bro, var blandt de kun 1.000 mennesker, der var dukket op til legendariske Iggy Pop. Der var 40.000 samlet ovre hos Nik & Jay … Iggy omfavnede ironien, tog sig en tår vand, og hans indledende kommentar til koncerten var: ”Well, it’s not for all”. Rygtet siger, at han herefter leverede en af de allervildeste optrædener i sit imponerende koncertkatalog.

Måske er IBIS heller ikke for alle … Måske er IBIS netop for alle. 

Jeg har i stor solidaritet med Iggy bestemt mig for at indgå en pagt med det såkaldt ”smalle”, så måske går nogen glip af en aften med lyse toner fra den såkaldt ”brede” smag. Til gengæld får man muligheden for at hengive sig til de mørkeste kroge i Anders Abildgaards befriende udmattende langdigt serveret på et sølvfad.

Det kan godt gå hen og blive noget af en udfordring. Det er en helt bevidst hensigt fra min side. Jeg er stor tilhænger af det udfordrende. Måske skal vi ikke altid kunne spejle os i alt, hvad vi ser. Måske skal vi nogle gange åbne døren til noget, vi ikke kender? Udforske? Være nysgerrige? Se på andet end os selv, og det vi i forvejen kender?

Langdigtet Ibis tager udgangspunkt i den romerske digter Ovids digt af samme navn, og teksten er én lang opremsning af alt det værste, et moderne menneske kan komme i tanke om. Det lyder ondt, og det er det også. Men når man lader alle skrækkelighederne strømme igennem Nicolas Bro, et menneske, så er der en reel chance for at forsone sig med menneskesindets krinkelkrogede humørsvingninger og få et dybere indblik i forbandelsens inderste væsen.

Dybt derinde i alle forbandelserne bor det ensomme og det fortabte. Derinde fra edernes og hadets sprog lyder nødråbet fra den kærlighedsforladtes manglende håb.

Giv det en chance!
Tilgiv det!
Måske er IBIS netop for alle!
Så er man advaret!

Kærlig hilsen

Maria Vinterberg
Teaterchef og iscenesætter

”IBIS insisterer på at tvinge os ind i sine forbandelsers mareridt, alt imens verden udenfor udfordrer os i al sin vanvittige magt og vælde.

Vi undersøger og udfordrer dét punkt, hvor det er nok. Vi leder efter liiiiiige det punkt, hvor man får lyst til at skrige af IBIS og af hele vores forbandede verden: ”Nu må det da for fanden snart stoppe … STOP så!!!!!! …”

– Maria Vinterberg

”Og måtte du gennem en femårig

periode have sendt våben til et land, måtte det

land så skide på dig og dit og dine, og måtte dets

mænd ende med at finde dig og dit skidne liv og

pisse det i stykker. Pisse det tyndt. Så det kan

løbe ud i afløbet”

– Fra Ibis af Anders Abildgaard

MARIA VINTERBERG

Iscenesætter

Sceneinstruktør og teaterchef Maria Vinterberg (f. 1966) har stået i mesterlære hos blandt andre Sam Besekow og debuterede som instruktør med forestillingen En verdensomsejling under bordet på CaféTeatret i 1996. Siden 2012 har hun siddet i chefstolen på Teatret ved Sorte Hest, hvor hun værner om de absurde klassikere; stærkt illustreret af hendes iscenesættelser af Samuel Becketts Mens vi venter på Godot, Slutspil og Glade Dage, Eugène Ionescos Den skaldede sangerinde og Enetime samt Line Knutzons Torben Toben og Det er så det nye. På Teatret ved Sorte Hest har hun desuden iscenesat forestillinger som Alting er noget, Sandhed og konsekvens, Hvem er bange for Virginia Woolf? og senest Frk. Marguerite. Derudover har hun instrueret talrige forestillinger på adskillige andre danske scener, heriblandt Harold Pinters Bedrag på Folketeatret samt Brødrene Lund Madsens trilogi Mr. Nice Guy, Enden er nær og Gæster fra Rødby på Bellevue Teatret. Er bl.a. blevet hædret med Årets Reumert 2021 samt Foreningen Danske Teaterjournalisters pris Teaterkatten 2020 for sin iscenesættelse af Mens vi venter på Godot på Teatret ved Sorte Hest.

MARIANNE NILSSON

Scenograf

Marianne Nilsson (f. 1963) er en af Danmarks mest erfarne scenografer. Hun er uddannet fra Statens Teaterskole 1992 og har skabt en lang række scenografier på større og mindre scener i både Danmark, Sverige, Rusland og Norge. Marianne Nilssons stil er enkel og funktionel med en egen fantasifuld poesi, der får hendes design til at skille sig ud og skabe levende fortællinger. I hendes stemningsfulde rammer får ord og handlinger et visuelt med- og modspil, der løfter det essentielle. Det gælder, hvad enten hun arbejder på store eller små scener, med rum eller kostumer. På Teatret ved Sorte Hest har hun tidligere været scenograf på forestillingerne Stolene, Rundt på gulvet, Slutspil, Glade dage, Old Times, Det er så det nye, Alting er noget, Enetime, Torben Toben, Mens vi venter på Godot, Sandhed og konsekvens, Beauvoir, Alting er noget 2.0, Hvem er bange for Virginia Woolf? samt Frk. Marguerite. Modtog Årets Reumert i 1999 for scenografien til Snart kommer tiden på Dr. Dantes Aveny og har efterfølgende været nomineret flere gange. Hædret med Årets Æres-hestestol 2023 af Teatret ved Sorte Hest.