DEN SKALDEDE SANGERINDE 2019

9. JAN – 9. FEB 2019
Man-fre kl. 20, lør kl. 17

OM FORESTILLINGEN

Velkommen til mødet med ægteparrene Smith og Martin, og ej at forglemme brandmanden og Mary. Alle kender hinanden, og ingen kender hinanden… Sådan er det hos Ionesco. Han udforsker eksplosionsfaren i parforholdet, i omgangstoner, i verdensordener og i dialogen – eller manglen på samme – mellem mennesker.

Teaterchef Maria Vinterberg øjnede i 2016 muligheden for at genopsætte Den Skaldede Sangerinde efter 15 år, forestillingen der startede hendes livslange kærlighedsaffære med det absurde teater. Og efter overvældende ros fra både publikum og anmeldere, samt udsolgte sale, så genoptager vi successen endnu en gang. Vi synes, alle skal have mulighed for at opleve denne absurde perle.
Holdet fra 2002 er samlet igen, dog er Mads Wille eneste nye mand på holdet i rollen som Brandmanden. Der er lagt i kakkelovnen til en aften i det absurdes tegn, og ingen går fri, når Ionesco svinger den barske pen over parmiddagens genvordigheder
Ionescos Skaldede Sangerinde er blevet opført for fulde huse hver aften på Théâtre de la Huchette i Paris uden afbrydelse i 60 år, så mon ikke også København kan tåle en omgang til med den skønne klassiker?

VARIGHED : 1 TIME OG 15 MIN

MARIA VINTERBERG VELKOMSTTEKST – Læs her 

DET ABSURDE TEATER – Læs Her

NYHEDER // DEN SKALDEDE SANGERINDE 2019

ÅRSKORT

ÅRSKORT

Søg